Er metaforen god eller ond?

Fredag d. 27. august

Metaforen er ærefrygtindgydende. Awsom. Jeg har gennem mit forfatterskab taget meget direkte livtag med den. Først benægtet den som opstyltet vrøvl og kapitalistisk ekspansionssprog. Siden har jeg overgivet mig til den og dyrket den som mit vigstigste skriftgreb. Jeg har betragtet metaforen som en fetisch, nærmest: Et greb med hvilket man kan skabe nærvær med noget man ikke ved hvad er. På workshoppen vil vi dels tale om hvad en god metafor er. Er det, som Aristoteles mente, den træffende lighed det kommer an på? Eller er det snarere den træffende ulighed? Hvad sker der i hjernen, når man læser en metafor? Er metaforen beskrivende eller skaber den snarere noget helt nyt? Er metaforen et egocentrisk greb, med hvilket man iscenesætter sine omgivelser? Eller drejer metaforproduktion sig simpelt- hen om at finde ud af hvad tingene har tilfælles? Planen er at vi i løbet af dagen bevæger os ud i de omkringliggende grønne områder og producerer metaforer (hænger ud i parkerne og skriver lidt), hvorfor det også vil være oplagt at tale om metaforen og naturen. Hvad sker der når man nærmer sig det ikke-sproglige med sprog? Hvordan gør man det på en god måde? Hvordan skriver man øko-metaforer?
Button
Rasmus Nikolajsen
Rasmus NikolajsenDigter
Rasmus Nikolajsen (født 1977) dig- ter og cand.mag. i litteraturviden- skab. 2017: Kritikerprisen 2016 for Tilbage til unaturen. 2015: Hanne Marie-Prisen, hæderspris fra Statens Kunstfond. 2014: Leo Est- vads hæderslegat. 2013: Statens Kunstfonds treårige arbejdsle- gat. Hans seneste udgivelser er digtsamlingerne: hvad skal vi med al den skønhed (2018) og Barne- vognshaiku (2020).